Jeg skrev så kækt om vores nye køkkenhave forleden, om hvordan jeg gik og glædede mig til at se frøene spire frem. Men i min grænseløse naivitet havde jeg glemt vores 2 raske drenge, “the boys”, der lyder navnene Eddie & Murphy. Ja, det er kattene, jeg taler om, de kære kræ.

Men altså bare ikke i min køkkenhave!!!! Nå!!! For al den lækre, løse og lette muld er lige guf for dem, og de vil da skide på – og det er helt bogstaveligt – at jeg har sat løg og sået gulerødder. Ska’ man, så ska’ man, og det gør man så.

 

Om jeg begriber, hvad det er, der får dem til at vælge lige præcis de 2 bede, jeg har tilsået, når der nu er 12 at vælge imellem.

Jo jo, de kender skam til kvalitet (det må være lidt li’som når vi ser et luksusbadeværelse med jacuzzi og hele svineriet), og går direkte efter de nyest bearbejdede bede, til stor fortrydelse for de stakkels små løg, der lige troede, de skulle til at slå sig ned og slå rod på deres nye plads, men ak og ve, på det skændigste bliver kanøflet af minimum 1 men sikkert 4 kattepoter og skammeligen bliver kastet rundt omkring.

Nå, i det mindste kan jeg da samle dem op og forsøge at genplante dem. Det er straks værre med gulerodsrækkerne: hvor dælen er de blevet af?

                  

Heldigvis hørte jeg radio i dag (havde besøg af elektrikeren, og det er som om håndværkere ikke kan sætte en skrue i, uden at de skal ha’ gang i deres medbragte ghettoblaster og lytte til et eller andet snakke-sjov med iblandet popmusik sponsoreret af pladeselskaberne)

Anyway – de var altså tunet ind på en kanal, der netop snakkede om, hvordan man holder katte væk fra sin urtehave, indkørsel, havestole og –hynder m.m. Så jeg var med på en lytter:

Èn lytter kunne foreslå et absolut uspiseligt chilipulver, hjembragt fra Indien – blot skulle man passe på ikke at stå i vindretningen, når man spredte det ud af fare for alvorlige nyseanfald.

En anden kom med det gode råd at bruge hjortetaksolie – bortset fra, at stanken nok også vil holde mig væk fra køkkenhaven.

På nettet er der åbenbart mange, der har problemet og spørger om en løsning. Det er underholdende læsning.  Der foreslås kaffegrums – bare surt, når man nu laver Senseo-kaffe, for det har nok ikke helt den samme vikrning med kaffepuder…. Men det skal forsøges.

Et herligt gammelt husråd er at rent ud sagt pisse territoriet af – noget som bønderne har brugt en del. Så gad vide om Allan vil være med på den: et par gange om dagen at vande bedene??? Næppe. Og jeg tror ikke, jeg skal ud og sidde men numsen bar til skue for alle de forbipasserende.

Vand! – katte kan som bekendt ikke fordrage vand, selv om jeg har Eddie mistænkt for slet ikke at kunne registrere det. Så find en lille vandpumpe med spreder (en skam, jeg ikke har gemt den fra vores havebassin i Vanløse), tilslut den a) en beholder med vand og b) en bevægesensor og bingo! har du den perfekte katteskræmmer. Mit kongerige (køkkenhave) for en handymand!!

Så – bortset fra det med kaffepuderne, som skal prøves – så vil jeg i morgen investere i

1. et hønsenet, der kan spredes ud og de nysåede bede – kattene kan garanteret ikke lide at få poterne viklet ind i plastiknet
2. en tøjbamse, som skal sidde og overvåge området (har ikke helt fundet ud af hvordan, det skal foregå)
3. indretning af deres helt eget kattetoilet med lækker muld / kattegrus, som de forhåbentlig vil foretrække … når først de har fundet det.

Fortsættelse følger…