Julen står for døren
by Christine on december 13, 2009
det siger man jo … meeeenn her på Tohøjgaard ville det være lidt af en katastrofe, hvis den virkelig stod lige foran døren:
for så ville den godt nok være i vejen. Så den må pænt stå ude i stalden, opmagasineret i Ikeas bedste ( og største ) papkasser, lige indtil det begynder at krible i krokonens fingre – sådan i begyndelsen af november måned, hvor hun begynder at linde lidt på kassernes låg, og ud smutter julen, smyger sig kælent omkring én og hvisker sine dragende ord: “ røde bånd, lyskæder, glimmer, engle, glaskugler….”
Så må hun igang, der skal pakkes ud og lines op, for nu åbner Tohøjgaards helt private juleværksted
med nye-over-nettet-indkøbte røde bånd i kilometermål og alskens tørret pynt og tingel-tangel
for slet ikke at forglemme alle de energirigtige lyskæder – hvor der i klimatopmødets hellige navn er blevet udskiftet nogen stykker.
Og der skal også gøres klar til julens skønne måltider. Et par nye kogebøger - eller madbøger, om man vil, selv om “kogebog” minder mig om datidens habile (koge)-koner, der både kunne lave klejner, stege en and og lave sylte, sild og blodpølse - er det blevet til, den ene fra “the South” og den anden fra én af de nys omtalte koner, nemlig Camilla Plum.
Så er der vist gjort klar til det helt store juleshow – og åh, hvor jeg glæder mig. Det er måske det, der gør, at jeg – som en af de meget få i min famile og omgangskreds – godt kan lide november måned … den der stille forventningens glæde ved at kunne skabe lys, glæde og varme omkring én: de røde sløjfer, der lyser op i det smukke, bleggrå landskab, lyskæderne, der laver små strålende oaser i den mørke aften – og her ude på landet er det bælgragende mørke, vi taler om – guldornamenter, hængt op i vinduet, der spejler stearinlysene, når de bevæger sig, planlægning af årets julemenu efter bedste device om “tradition og fornyelse” …. men derom meget mere i den kommende tid.
for så ville den godt nok være i vejen. Så den må pænt stå ude i stalden, opmagasineret i Ikeas bedste ( og største ) papkasser, lige indtil det begynder at krible i krokonens fingre – sådan i begyndelsen af november måned, hvor hun begynder at linde lidt på kassernes låg, og ud smutter julen, smyger sig kælent omkring én og hvisker sine dragende ord: “ røde bånd, lyskæder, glimmer, engle, glaskugler….”
Så må hun igang, der skal pakkes ud og lines op, for nu åbner Tohøjgaards helt private juleværksted
med nye-over-nettet-indkøbte røde bånd i kilometermål og alskens tørret pynt og tingel-tangel
{ 1 comment… read it below or add one }
“Kogekone” er et dejligt ord. “Kogebog” er også. Men det er “madbog” faktisk også. Det minder mig også om når Rune Klan kalder sig for “tryller”. Den ene slags ord er de traditionelle ord. Dem kan jeg godt lige. Der følger en hel masse kultur med i sådan nogle ord. De er fulde af betydninger, fornemmelser, minder og så videre. Den anden slags ord er helt nede på jorden – beskrivelser af hvad det handler om. Det er simple ord, der skal bruges til noget: “Madbog” og “tryller” – fortæller hvad det er. Det er en slags ordenes funktionalisme. Man har simpelthen skåret alle de “overflødige” merbetydninger fra.
Selvom det ene lever af sine merbetydninger og det andet lever uden – så kan jeg rigtig godt lide begge stilarter. Det er faktisk de to stilarter jeg bedst kan lide. Men de er også begge relativt jordbundne.
Hos os juler vi også lidt. Jeg bager med den lille og vi laver også julepynt og dekorationer. Når man er 5-6 år så er det bare kanonhyggeligt. I dag er jeg hjemme med hende. Hun har ondt i øret og havde høj feber forleden. Så skal jeg i værkstedet og være “traditionel” med mine træting. Det er dejlig nisseagtigt.
Kan I have en god jul – og hils Allan fra mig og Lise-Lotte. Håber vi snart får lejlighed til at besøge jer igen.