… i denne omgang i hvert fald ( men jeg vender stærkt tilbage næste år – det er jo lidt af en lidenskab for mig ).
Men her på årets sidste dag, hvor jeg sidder og rydder op i de mange fotos, der ligger på min PC … kan nogen overhovedet huske i gamle dage, da man sad og fiflede dels med fotoalbums, hvor billederne skulle skydes ind i bitte små trekanter, der holdt dem på plads, dels med dias – lysbilleder, som vi kaldte dem – der skulle lægges ind mellem 2 lag glas, efter at man endelig først havde pustet alle støvkorn væk med en lille børste, udformet som et båthorn …. og mens jeg glæder mig til en omgang østers i aften, får jeg alligevel lyst til at forevige dette års julemenu, som vi hyggede os med at tilberede:
For der var skam gæstekokke med – både Harald, der mangler et år af sin kokkeuddannelse, og som kan fortælle mig, hvor mange forskellige juliennejern, der er… og jeg mangler, og Jakob, der har sin egen lille, temmelig raffinerede suppestegogisbusiness gående, sammen med et par venner, som også kan levere dansemusikken bagefter: “suppe og whisk”.
Så her er den, julemenuen:
- selvfølgelig glemte vi at ta’ billeder af forretten, der var en andeconsommé med strimler af fasanbryst ( skudt ned lige uden for vores dør omtrent )
– og selvfølgelig fik vi heller ikke taget et foto af hovedretten, før vi var i gang med 2. servering, men ikke desto mindre fortjener den en blogpost.
Vi spiser and juleaften – fra Tjørnemosegaard - og hvilken and!
Det er Allans job at tilberede den, og han skærer brysterne fra og steger dem på panden, mens den øvrige del bli’r braseret … så er der også til en pragtfuld sauce. Og hvert bryst vejede ca. 500g!! Så stor, saftig og lækker bli’r man nemlig, når man får lov at gå rundt og rappe sig i fri luft.
Til anden havde vi i år valgt at servere “southern Christmas”-tilbehør – med et par enkelte hjemlige specialiteter, der godt kunne mænge sig med alt det fremmede. Så fra venstre, startende med anden kl.9 ( altså ikke spisetiden, men som man ser et ur) lå der på tallerkenen:
kl.11:30 tranebær-mangochutney ( og lige under den en ganske almindelig hvid kartoffel, som man nu ikke skal kimse af)
kl. lidt over 12 ovnbagte æbler og søde kartofler / yams i honning-Bourbonlage
ca. kl. 1 var det en panderistet rosenkålssalat med små cherrytomater … masser af hvidløg
kl. 3 så den ovnbagte blomkål, i en flødestuvning med cheddar og parmesanost
kl 5 – deromkring - kunne man sætte tænderne i en formidabel rødkål, lavet af Bedste
og lidt over 6 kom turen til “cornbreaddressingen”, som i år var med krydrede krebsehaler (Cornbreaddressing er oprindelig bagt majsbrød, som blandes med diverse og fyldes i gåsen, men vi laver den altid ved siden af ).
Desserten er jo ikke noget at skrive om – den er og bliver ris á la mande, for sådan skal det være, og så må de mere eller mindre udlændinge i familien bare hoppe på vognen, hvis de vil være med i kampen om mandelen. At det så i år viste sig, at vores sidst tilkomne medlem ikke havde fået tilstrækkelig forklaring på det med hakkede og hele mandler, og at det stakkels menneske var så held- eller uheldig at få noget, der i hvert fald kunne minde om en hél, men på den anden side kunne være en smutter fra krokonens side, og det vil man jo af høflighed ikke sidde og plapre op om, så man tygger den i stilhed …ja, det er jo en helt anden historie.
Mandelgaven? Den tilkom skam den diskrete vinder.
