Værelser og forplejning

Værelser

Vores 6 charmerende indrettede gæsteværelser er perfekte til par, familier og venner, som har lyst til at slappe af og nyde “Life. Unplugged.”

Alle værelser ligger på 1. Sal med adgang ad god trappe. Neden for trappen ligger de tilhørende badeværelser.

Vi ønsker så høj en komfort som mulig for vore gæster. Derfor har vi udstyret værelserne med luksus frottébadekåber samt –tøfler, ligesom der forefindes et toiletmøbel med spejl og hårtørrer på hvert værelse. Alle værelser er udstyret med en clock-radio.

I vores "lounge-havestue" er der køkken, køleskab, TV, DVD-afspiller, bøger og masser af spil til underholdning.  Og hvert værelse har et lille udvalg af bøger på flere sprog.

 

Panorama

Hele den ene “væg” i Panorama er et vindue med fransk balkon og en enestående udsigt over havet. Panorama deler bad med Magnolia og kan kombineres med Magnolia til én suite med egen indgang. Mere information, priser og billeder

Magnolia

Magnolia vender ud mod gårdspladsen og med udsigt til Hjelm Bugt. Magnolia kan kombineres med enten Panorama eller Hunter. Mere information, priser og billeder

Hunter

Hunter har udsigt over de omliggende marker, men også en fantastisk skue over mod Høje Møn og den sydlige kyst. Hunter kan udvides med Sunset, et lille kammer med 2 enkeltsenge ( perfekt til børn). Hunter har eget bad, tekøkken og indgang. Kan kombineres med Magnolia til en større enhed til 6 personer. Mere information, priser og billeder

Sunset

Sunset ligger sammen med Hunter og er perfekt som sovekammer til børn eller det ene af 2 vennepar. Sunset vender ud mod gårdspladsen og har kig ud over havet. Mere information, priser og billeder

Shangri-La

Shangri-La: et værelse til afslapning og nydelse – som i Tabte Horisonter. Shangri-La deler bad med Annie Bowie og kan kombineres med Annie Bowie. Mere information, priser og billeder

Annie Bowie

Annie Bowie’s tema er afslappet country-stil. Annie Bowie deler bad med Shangri-La og kan kombineres med Shangri-La til en suite. Mere information, priser og billeder.

Vore værelser kan sættes sammen til suiter med eget bad:

Courtyard suite: Annie Bowie + Shangri-La
Panorama suite: Panorama + Magnolia
Hunter suite: Hunter + Sunset (+ Magnolia for grupper op til 6 personer)

For leje af hele gæstehuset : send os venligst en forespørgsel. Alle priser nævnt er pr. nat for et dobbeltværelse, inkl. moms – og naturligvis inkl. sengelinned og frotté.

Måltiderne

Morgenmad, continental: kr. 65/€9 (barn u/6 = kr.33/€4)

Aftensmad, 2 retter: kr. 210/€28 (barn u/12 = kr. 105/€14)

Frokostpakke /-kurv kr. 120 /€16 (barn u/12 = kr. 60/€8) En normal frokostpakke kan bestå af: hjemmebagt rug- og speltbrød, 2-3 slags pålæg, heraf en hjemmelavet salat og en slags æg- eller fiskepålæg, frisk frugt og grønt, jævnligt som råkostsalat. Et lille stykke ost eller sødt efter ønske.

Share