Frida, opkaldt efter den mexikanske maler Frida Kahlo, er det ene af de 2 værelser på det gamle kornloft.

Frida Kahlo’s malerier, og især hendes brug af farver i hendes eget hjem, har været inspirationen til dette dejlige værelse, der indeholder en dobbeltseng samt en hyggelig siddegruppe foran vinduet med udsigt over gårdspladsen og Østersøen.



DETALJER
- Senge: en dobbeltseng, 170×200 cm
- Bad & toilet: deles med Shangri La
- Kan lejes som enkeltværelse
PRISER
- DKr. 540,- pr. nat (dobbelt), 15.6.-15.9. DKr. 600,-
- DKr. 420,- pr. nat (enkelt), 15.6.-15.9. DKr. 460,-
- Rabat: 20% på værelset ved 3 eller flere nætter.
RESERVATION
Benyt venligst Tohøjgaard On-line Booking for at reservere Frida (se efter: Standard Double).
Lidt om Frida Kahlo
Frida Kahlo var født 6. juli 1907 i Mexico. Da hun som 18-årig blev ramt af en ulykke der handicappede hende, begyndte Kahlo at interessere sig for malerkunst frem for medicin. Hendes arbejde var baseret på personlige erfaringer og var ofte chokerende i sin utilslørede portrættering af smerte og kvinders barske liv.
55 af hendes 143 malerier er selvportrætter der indeholder en personlig symbolik med grafiske, anatomiske referencer. Hun var desuden påvirket af den indfødte mexicanske kultur, som hun illustrerede med lyse farver, med en blanding af realisme og symbolisme.
Vil du vide mere om Frida Kahlo ligger der et par bøger på værelset med mange af hendes meget personlige billeder.
English
German
Dansk 



